Sengen: det vigtigste redskab til en god hverdag


Leider ist der Eintrag nur auf Dänisch verfügbar. Der Inhalt wird unten in einer verfügbaren Sprache angezeigt. Klicken Sie auf den Link, um die aktuelle Sprache zu ändern.

Vi bruger næsten en tredjedel af vores liv i sengen. Så man skal tænke sig godt om, når det kommer til at vælge den helt rigtige model.
For den rigtige seng og madras er afgørende for at sove godt. Og søvnen er vigtig for både det psykiske og fysiske helbred. Studier viser, at mangel på søvn kan være medvirkende årsag til flere forskellige helbredsproblemer

Mød sengeeksperterne på messen i Middelfart & helsinge. På Boligdage i Helsinge står konsulenter fra Sovezonen og Sengekompagniet klar til at rådgive og i Middelfart kan du få en snak med Tempur. Den nuancerede rådgivning og sparring får man kun i en specialbutik, lyder det fra Boligdages to eksperter Flemming Christensen fra Sengekompagniet og Anette Blankenborg fra Sovezonen.
”Den helt rigtige seng og madras er en investering i hverdagen – vel at mærke en investering, der kan holde 10-15 år,” fortæller Anette Blankenborg. ”Med en madras og seng, der virkelig passer til, hvem man er, vågner man op med masser af energi til dagen.”

Fokus på fem punkter
Der er 5 ting, man skal være opmærksom på, når man skal ud og investere i en ny seng, forklarer Flemming Christensen. Tager man stilling til dem alle, giver det størst tilfredshed på sigt.

1. Komfort
2. Kvalitet
3. Funktion
4. Æstetik
5. Personlige præferencer

”I en specialbutik fokuserer vi på alle de ting. Det er ikke kun pris og besparelser, der bliver set på. Vi kigger også på kundens individuelle behov,” uddyber Flemming Christensen.

Folkesygdom
Rygproblemer af enhver afskygning er nærmest en folkesygdom i Danmark. Og lige præcis rygproblemer, er noget af det en god madras og seng, kan være med til at forebygge og lindre.
”Ryggen skal hvile på den rigtige måde, og det er noget af det, vi kan se, når vi rådgiver vores kunder, og ser hvordan de ligger, når de afprøver sengene.” forklarer Anette Blankenberg.