Maria fra SundConsult vil holde et oplæg om sundhed


Leider ist der Eintrag nur auf Dänisch verfügbar. Der Inhalt wird unten in einer verfügbaren Sprache angezeigt. Klicken Sie auf den Link, um die aktuelle Sprache zu ändern.

Du skal have det godt, for at gøre det godt.

Det er mit slogan. For ingen af os er meget værd, hvis vi ikke er i kropslig og mental balance. Som mennesker, vil vi grundlæggende gerne præstere: Vi vil gerne være den bedste mor, søn, kammerat, kollega…. og vi vil gerne bidrage med noget til andre mennesker og have succes med de ting, vi sætter os for.

Hvis du lever med sygdom eller skavanker, eller har prøvet det i en periode, så ved du, at det værste der kan ske ikke nødvendigvis er, at vi selv har det dårligt, men at vi ikke kan være der for dem der har brug for os, at vi ikke kan bidrage med noget, at vi ikke kan gøre de ting vi elsker eller mister vores formål i livet.

Derfor kommer vi heller ikke uden om, at sundhed er nøglen til det hele. Det er kortsigtet at tænke “jeg vil gøre de ting der er dårlige for mig lige nu, fordi livet skal være værd at leve”, for det er jo kun her og nu, i øjeblikket. Sundhed kræver lidt mere langsigtede strategier. Du fortryder først de dårlige kortsigtede beslutninger, når det er gået galt. Og jeg har en god nyhed, sundhed føles fantastisk og smager godt, også i nuet, når man lige har fundet melodien i det.

Hør Marias oplæg på scenen i Varde kl.14.30