22-års Jubilæum og Street Food område på Bolig & Livsstilsmessen i Middelfart


Leider ist der Eintrag nur auf Dänisch verfügbar. Der Inhalt wird unten in einer verfügbaren Sprache angezeigt. Klicken Sie auf den Link, um die aktuelle Sprache zu ändern.


Foto, Malene Patzer og Palle Nielsen udgør det passionerede duo, der står i spidsen af Middelfart messen

Bolig & Livsstilsmessen, arrangeret af Boligdage.dk, fejrer i år over 22 år med succes, og vi er stolte over at vende tilbage til Lillebæltshallerne i Middelfart den 11.-12. november 2023 for at fortsætte traditionen og bringe det nyeste inden for bolig og livsstil til vores mange messegæster.

Messen har igennem årene nydt godt af den gode opbakning fra både Lokale & regionale virksomheder og er et årligt højdepunkt for utallige messegæster. Det er denne lokale opbakning, der har været kernen i messens vedvarende succes.

I år kan vores passionerede duo Malene Patzer og Palle Nielsen, som står i spidsen af Middelfart messen, introducere et helt nyt streetfood-område, der inviterer gæsterne til at nyde en velfortjent pause med et udvalg af kulinariske oplevelser. Dette nye tiltag sikrer, at vores gæster kan oplade med lækker mad og forfriskninger, indimellem de mange spændende messestande.

Udstillerne står klar med exceptionelle messetilbud, nyheder, tips samt gode råd om boligrenovering og indretning, samt dele ud af deres ekspertise indenfor delikatesser og livsstilstips.

Dato: 11. – 12. november 2023
Åbningstider: lørdag fra 10:00-17:00 & søndag fra 10:00-16:00
Sted: Lillebæltshallerne, Middelfart
Entré pris: Voksne: kr. 75,- | Børn under 18 år: Gratis adgang

Messen er arrangeret af Compass Fairs, der i dag kan prale af titlen som Skandinaviens største messearrangør. Med vores ekspertise i branchen garanterer vi en messe af høj kvalitet, som både udstillere og gæster vil få glæde af.

Dette er den ideelle begivenhed for alle, der ønsker at dykke ned i de nyeste trends, få inspiration til hjemmet eller blot ønsker en underholdende dag med familien.

Om Boligdage.dk:
Boligdage.dk er Danmarks førende platform for bolig- og livsstilsmesser, der forbinder udstillere med tusindvis af besøgende hvert år. Vores mission er at inspirere, oplyse og forbinde mennesker med passion for bolig og livsstil.
Vi ser frem til at byde alle velkommen til en inspirerende weekend i Lillebæltshallerne!