Sted

Arena Aabenraa
Hjelmalle 3 6200 Aabenraa

Se kort

Åbningstider

Lørdag kl.10:00-17:00 Søndag kl.10:00-16:00

Entré priser

Voksne 75 Kr (18+ år). Børn og unge 0-17 år Fri entré

Få mere at vide om dette event

Vi ser frem til dit besøg

Bolig & Livsstilsmesse fyldt med inspiration

Når Bolig- og Livsstilsmessen Boligdage.dk slår dørene op for messegæsterne er de mange udstillere klar med inspiration, gode messetilbud, nyheder samt de nyste tips og tendenser. I Boligforbedring kan man bl.a. opleve alt, hvad den gode gør-det-selv mand eller kvinde skal bruge, man kan finde professionelle håndværkere og få råd til at optimere boligen. I Interiør og Design er det boligindretning, Inspiration, hygge og god stemning, der er i højsædet. Livsstil og beauty dækker over skønheds- og wellnessprodukter samt gode messetilbud. I Mad og Delikatesser finder man alt godt til ganen i form af lækre delikatesser, god vin samt en fyldig rom. Der er simpelthen inspiration til alle aspekter af boligen og livsstilen uanset, om man er til det indendørs eller udendørs. Messearrangøren Compass Fairs, der står bag Boligdage.dk, har arrangeret bolig- og livsstilsmesser siden 1997 og har derfor stor erfaring i at skrue en messe sammen, så der er gode oplevelser hele dagen til både fruen, manden, praktikeren, livsnyderen og æstetikeren i husstanden.

DET SKER PÅ MESSEN

Tempur

Ved du hvad god søvn kan betyde for dit velbefindende? Tempur vil ikke kun sælge en seng, de kikker meget mere på søvn-akademi og søvnhygiejne. Lis Jacobsen fra Tempur fortæller om begge dele, samt vigtigheden af en ordentlig hovedpude.

Energistyrelsen

Er du også nysgerrig på hvordan du kan spare på energien i det daglige? Vil du blive klogere på hvordan du kan forbedre din boligs energiforbrug, og ikke mindst hvilke muligheder der er for at få tilskud? Energistyrelsens uvildige rådgivningstjeneste SparEnergi vil være at finde på scenen på boligdage.dk, hvor de holder et oplæg om god energi og giver masser af gode råd om, hvad man kan gøre for at spare på energien i det daglige.

FOF sønderjylland

Skovbadning! I de senere år har der været mange artikler i medierne om, at det på alle måder er godt for os at tilbringe tid i naturen. Om vi går en tur, cykler en tur eller blot sætter os på en bænk midt i naturen eller ved vandet, så gør det noget godt for vores trivsel. Forskning viser, at 120 min. om ugen tilbragt i naturen øger vores trivsel og nedsætter vores stressniveau betydeligt. Noget tyder på, at natur bliver oplevet på en anden måde i hjernen end menneskeskabte ting. Naturen lader hjernen slappe af på en måde, som gør, at ens koncentration og opmærksomhed bliver genoprettet. I Japan har man et begreb, ”Shinrin yoku”, som betyder skovbadning, og dette fænomen har efterhånden bredt sig til Europa, fordi det er et glimrende værktøj til at komme ned i gear og lade hjerne slappe af fra hverdagens skærme og millioner af informationer, som vi hver dag konfronteres med. Birgitte Mølkjær Bøge vil give en introduktion til, hvordan du og din familie kan bruge skovbadning og naturen til at rense hjernen i en travl hverdag og samtidig få en god oplevelse sammen.

a kach kuun

Kom og hør Katja Stock Pekruhns, Æ Kachkuun´s , spændende og fangende foredrag om deltagelsen i den store bagedyst fra DR 1. Med hendes skønne humor og herlige sønderjysk fortæller hun hvordan det var at være deltager i programmet. Hun fortæller om sjove anekdoter, men også om oplevelser der ikke var helt uden omkostninger.