Nyheder

En forsikring er ikke bare en forsikring

Offenligtgjort: 2018-09-09

Vores liv ændrer sig. Vi får børn, vi køber hus, bil og vi rejser. Eller dyrker sport. Vi bliver ældre, og det gør børnene også. I takt med, at livet ændrer sig, ændrer vores forsikringsbehov sig også. Det er der mange, der ikke er opmærksomme på

Forsikringer er ikke det sjoveste i verden. Faktisk tænker vi ikke så meget på vores forsikring, før den dag, vi får brug for den. Men når den dag så kommer, skulle vores forsikringer også gerne, give os den hjælp, vi har brug for.
Tendensen blandt forsikringsselskaber er automatisering og digitalisering. Men er det i virkeligheden, det kunderne ønsker? Ikke hvis man skal tro den seneste EPSI rating fra 2017. EPSI Rating er en uafhængig national undersøgelse af tilfredsheden blandt privatkunder i den danske forsikringsbranche.
Blandt de selskaber, der scorer absolut topkarakter er Århusianske Aros Forsikring, der har en lokal assurandør, Brian Randrup, i Holstebro. For andet år i træk ligger Aros Forsikring på fjerdepladsen kun overgået af eksklusive forsikringsselskaber, der stiller krav til særlige foreningsmedlemsskaber eller geografisk tilknytning.

Skræddersyet forsikring
Hos Aros Forsikring er det netop det nære, kunderelationerne, den personlige rådgivning og proaktiviteten, der er i fokus. Lige det de danske forsikringskunder efterspørger.
”Kunderne ønsker det nære. Derfor værner vi om den personlige relation til kunderne gennem en fast lokal assurandør,” fortæller Aros Forsikrings brand manager Susanne Nielsen.
”Den lokale assurandør kontakter kunderne løbende for at tale om deres forsikringsbehov og holde øje med om deres forsikringsbehov er ajour i forhold til, hvor de er i livet. Ens behov forandrer sig løbende så man skal have et forsikringstjek en gang imellem. Vores forsikringer kan skræddersys så de passer lige til vores kunders behov.”
Får man børn så skal man huske, at barnet skal have sin egen ulykkesforsikring. Når de unge fylder 18 år skal de have en voksen ulykkesforsikring – og har man rejseforsikring gennem sit kreditkort, er der ingen grund til over- eller dobbeltforsikring, uddyber Susanne Nielsen.

Service og udvikling
Kunderne skal vide, hvordan de forholder sig, når uheldet er ude, og man står i en skadesituation. Derfor er det fx også vigtigt, at begge ægtefæller har adgang til forsikringen. Her sørger den lokale assurandør også for, at fuldmagten er i orden.
Aros Forsikring er kundeejet, men fremfor den årlige check på et par hundrede kroner, satser selskabet på at generere overskuddet tilbage til kunderne gennem bedre service og udvikling af dækningerne.
”Vi er fx et af de første selskaber, der først udvidede vores indboforsikring med ID-sikring og vi har netop udvidet dækningen af vores ulykkesforsikring til de 18-29 årige til også at omfatte en ungdomstandforsikring, der dækker alle behandlingsbehov,” lyder det fra Susanne Nielsen. ”Og så er vi i gang med at åbne en forsikringsbutik i Aarhus, netop for at imødekomme kundernes ønske om at kunne tale forsikring med et levende menneske og ansigt til ansigt.”