Nyheder

Genvejen til et nyt køkken

Offenligtgjort: 2017-10-24

Køkkenet er hjemmets hjerte – og traditionelt også et af de dyreste rum at ændre på.
Men sådan behøver det ikke at være, fortæller Boligdages eksperter fra OK Køkkenrenovering, Frøsø Køkkenfornyelse og Nygammelt Køkken.
Med nye låger, skuffer og håndtag kan man lynhurtigt og billigt skabe et helt nyt udtryk i sit køkken og samtidig øge funktionaliteten, lyder det. Og samtidig springer man med på den topmoderne trend med at genbruge ting, der intet fejler. Hvor man for 10 år siden, nærmest var lidt flov over at genbruge, er det i dag noget man gerne fortæller om.
”Ideen med kun at skifte låger og skuffer i køkkenet, badeværelset og bryggers er, at skabene i langt de fleste tilfælde ikke fejler noget, uanset alder. Det er som regel de slidte eller hængende låger, som folk er utilfredse med i deres gamle køkken. Mange ønsker ved samme lejlighed at ændre til et mere tidløst køkken. I forhold til en komplet udskiftning af det gamle køkken, er den løsning, som Frøsø Køkkenfornyelse tilbyder, betydelig billigere og hurtigere,” fortæller Claus Langtved fra firmaet.
Flemming Pallis fra OK Køkkenrenovering – Nordsjælland er enig: ”Vores løsning koster omkring en tredjedel af et nyt køkken. Selv hvis man vælger de allerdyreste låger, kan man opnå en besparelse på op mod 50 procent. Og så går det hurtigt. Man orker måske ikke håndværkere i flere uger. Vi er inde og ude på 1-2 dage.”

Skræddersyet funktionalitet
Fra Nygammelt Køkkens side understreger man funktionaliteten:
”Funktionaliteten kan virkelig forbedres. Man får et nyt køkken med samme indretning, men med en tidssvarende og skræddersyet funktionalitet. Man kan fx flytte højden på bordplader, så arbejdsstillingen bliver helt rigtig, eller man kan lave skuffer i stedet for skabe.”
Husk når du besøger en af vores messer, så kan du selv se og mærke kvaliteten.